JEG ELSKER MINE STRAMME JEANS

Stramme jeans -yes, sir!

Årets udfordring. Hvad skal man have på nytårsaften? Svaret er gamle bukser. Stramme jeans.

Det kan virke simpelt. Men det kan jeg godt love jer at det ikke har været. Alt andet end simpelt. Og så var det alligevel så simpelt. Bare et par stramme jeans til min holiday.

Velkommen, men uventet fest!

Hele balladen begyndte, da jeg for et par måneder siden modtog en indbydelse til en nytårs fest, som jeg slet ikke havde set komme. Det var nemlig, i årets vanlige travlhed, gået min næse forbi, at det netop i år er 10 år siden at min bedste veninde og hendes mand slog pjalterne sammen og giftede sig ved et kæmpe rabalder af en fest, der fik dem til at love at holde en lige så storslået og bragende fest i deres 10 år sammen. Som jo så er nu. Og de havde ligeså lovet, at det ville blive fejringen af det næste års komme, der ville stå på menuen og indbydelsen. Så der er lagt i ovnen til en rigtig abefest og jeg skal liige hjem og chopping vegetables. Som der jo ikke er så mange af mere, nu hvor de fleste af os holder os beskæftiget med karriere, mand -eller eksmand og børn og lånebørn og så videre og så videre. Det er ved at være mange år siden vi slog os løs hver weekend -og var ganske uberørte af de følgende tømmermænd. Man er i sandhed uovervindelig i de år. Det var sjovt, men hvor er jeg glad for at jeg ikke skal igennem dem igen.

Man må hellere komme i gang!

Men i hvert fald, nu skal festlighederne som lovet løbe af stablen og jeg gik og grundede i to måneder, inden jeg langt om længe kom frem til, at jeg hellere måtte få fingeren ud og komme på indkøb efter den passende påklædning til denne fest.

Og afsted kom jeg og brugte lidt inspiration på www.zuzzi.dk og timer og timer i diverse butikker og forretninger. Og kom rent faktisk også hjem med et passende dress. Der så bare så helt forkert ud, da det igen kom på kroppen herhjemme. Så afsted igen. Til endnu en fiasko. Ved ikke, hvad det er. Måske er det belysningen i forretningerne, der får mig til at se helt anderledes og meget kønnere ud i deres spejle, end jeg gør herhjemme foran mit badeværelses spejl. Eller måske benytter de sig af de der slanke spejle, som får det bedste frem i alle os, der kun kan huske, dengang man kunne klemme sig ned i en størrelse 36. Og får en størrelse 40 til at skrøbelig og yndig ud. Sådan ser virkeligheden desværre ikke ud herhjemme under mine egne halogen spots til boligen. Der skal lidt mere til.

...inden det er for sent!

Og det måtte jeg igen sande, da jeg weekenden efter lavede samme trick og hjem bragte to styks outfits, der heller ikke holdt til virkelighedens spots. Jeg var ved at panikke, for nu nærmede dagen sig og jeg var på endnu mere bar bund, end da jeg for to uger siden startede mit projekt og jagten på det rigtige tøj. Der var brug for seriøs tænkning! Eller kreativ panik.

Hurra for jeans!

Jeg valgte den sidste løsning og rev i desperation alt fra mit klædeskab ud på gulvet og tog mig et kig på det hæderlige rod, jeg i løbet af ganske sekunder havde skabt. Og lige der midt på skærmen var inspirationen på 8coconuts.com, midt i rodet, så jeg dem. Svaret på mine bønner. Mine gode gamle jeans. Som jeg heldigvis stadig kunne passe. Og som ser helt fantastiske ud på min bagdel. Der er bare ikke noget som et par gode gamle bukser. De kan løfte selv den mest nedfaldne ende op på nye og bedre højder. Så det er sådan det bliver. Med nye stilletter og glitter og glans på toppen. Det er en sikker vinder hver gang. Stramme jeans; yes sir!